København

Metode

Når jeg indgår et samarbejde med et menneske, der søger min hjælp, tager jeg altid udgangspunkt i din situation her og nu. Alt efter den problemstilling vi skal arbejde med, inddrages dele af din fortid og dine ønsker for fremtiden.

Jeg arbejder eklektisk, hvilket vil sige at jeg trækker på mange forskellige psykologiske metoder, alt efter hvad vi skal arbejde med og afhængigt af vores samspil.

Overvejende har jeg en psyko-dynamisk tilgang, hvilket vil sige at jeg har fokus på det aktuelle set i lyset af forhistorien og med fokus på følelserne. Jeg har også i mange år arbejdet ud fra en systemisk tilgang til det psykologiske arbejde, - hvilket vil sige en kognitiv terapimåde, som tager sit udgangspunkt i adfærd og tanker; og sekundært inddrager følelsesregistret.

Samtalerne er hos mig, er af 50 minutters varighed og foregår via samtale ansigt til ansigt.

Beliggenhed

Klinikken ligger på Vesterbro - lige på grænsen til Frederiksberg, og er placeret i den gamle porcelæns fabrik, som nu er forvandlet til kontor- og konferencefaciliteter. Man kan nå mit kontor ved at tage bus 6A ud ad Vesterbrogade. Kommer man fra Frederiksbergsiden kan man tage bus 8A via Pile Allé og stå af ved krydset Pile Allé - Vesterbrogade krydset. 

Med bil:

2 timers gratis parkering på den del af Vesterbrogade som hører ind under Frederiksberg Kommune